Kennel Storytale Golden Retriever, Golden retriever Hvalpe til salg, Sjælland, Roskilde
Storytale Hvalpe

Vores hvalpe

Vores hvalpe vil blive født inde i huset og er indenfor hos os igennem hele deres hvalpetid. Vi har derved den bedste mulighed for at præge dem og de vil høre alle hverdagslyde såsom støvsuger, opvaskermaskine, fjernsyn mv. De vil løbende blive udsat for lyd-cd med forskellige lyde, bl.a. fyrværkeri, skud, torden osv. Socialisering af hvalpene er utroligt vigtigt og vi vil gøre vores allerbedste for at give hvalpene masser af gode oplevelser, så de er godt rustet til deres nye liv. Vi vil f.eks. tage dem med på køreture og med rundt på besøg hos vores venner og familie når hvalpene er gamle nok. Da vi ikke selv har børn, har vi stor fokus på at få besøg af mange søde børn, som hjælper os med socialisering af hvalpene, så de bliver trygge ved børn. Derudover vil de også være vant til andre hunde end deres mor.

Golden retriever hvalpe
Golden retriever hvalpe
Golden retriever hvalpe

Det følger med din hvalp

  • DKK stambog og vil blive solgt med DKK købskontrakt, hvilke giver køber større sikkerhed, da købeloven er gældende
  • Ormekur
  • 1. gang vaccination
  • ID-mærkning med microchip inden de rejser hjemmefra samt registrering i Dansk Hunderegister
  • Sundhedsattest fra dyrlægen
  • Hvalpepakke 
  • Hvalpemappe med hvalpens data samt et socialiseringsskema over hvad hvalpen har oplevet i den tid den har boet hos os
  • Muligheden for altid at søge råd hos os gennem hele hundens levetid
Golden retriever hvalpe
Golden retriever hvalpe

Køb af hvalp

Vi lægger meget stor vægt på at hvalpene får den allerbedste start på livet - et godt fundament i form af socialisering, pasning og pleje men også, at vi finder den helt rigtige familie til den enkelte hvalp. At sælge en hvalp, er for os en tillidssag og det er derfor meget vigtigt for os, at vi føler, at hvalpene kommer til den helt rigtige familie, som vil værdsætte hunden som en del af familien.

Når man som hvalpekøber kommer på besøg første gang hos os, vil vi snakke om hvilke ønsker og forventninger man har til sin kommende hund. At vælge hvalpen er derfor ikke hvalpekøbernes arbejde, men vores, da det er os som opdrættere, der i mange uger har fulgt hvalpene, og kender dem bedst. Når hvalpene er omkring 7 uger vil hver familie vide, hvilken skøn hvalp der vil være deres. Vores erfaring og viden om hvalpene, gør os i stand til at finde den rette familie til den enkelte hvalp.

Vi vil stærkt opfordre alle hvalpekøbere til at sundhedsundersøge deres hunde når de er mellem 12-18 måneder, herunder røntgenfotografering af hofter og albuer og få foretaget en øjenlysning. 

Golden retriever hvalpe
Golden retriever hvalpe
Golden retriever hvalpe
Golden retriever hvalpe